Frakendelse af fleksjob

I denne artikkel behandler vi emner frakendelse af fleksjob, og hvilke årsager der kan ligge til grund for en frakendelse. Vi kigger på nogle af de bagvedliggende bevæggrunde der er årsagt til en frakendelse, og se også på hvad lovgivningen siger.

Kan jeg miste min fleksjob visitation?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kommunen ikke kan frakende en borger et fleksjob på grund af manglende arbejdsindsats eller andre forhold, som ikke skyldes borgeren selv, medmindre borgeren har modtaget den nødvendige hjælp og støtte fra kommunen til at opretholde sit fleksjob. Men hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at være berettiget til fleksjob visitation, kan kommunen trække visitationen tilbage.

Det er derfor vigtigt at opretholde en åben dialog med kommunen om ens arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning, samt ens helbredsmæssige og sociale forhold, for at sikre, at man fortsat opfylder betingelserne for at være berettiget til fleksjob visitation.

Er der forskel på den nye og gamle fleksjobordning, set i forhold til om kommunen kan frakende en borger et fleksjob?

Ja, der er en forskel mellem den gamle og den nye fleksjobordning i forhold til kommunens mulighed for at frakende en borger et fleksjob.

• I den gamle fleksjobordning, som var gældende indtil 2013, kunne kommunen frakende en borger et fleksjob, hvis borgeren ikke længere opfyldte betingelserne for at være berettiget til fleksjob. Betalingen til arbejdsgiveren kunne også nedsættes eller helt ophøre, hvis borgeren ikke arbejdede tilstrækkeligt.
• I den nye fleksjobordning, som trådte i kraft i 2013, er der ikke længere mulighed for at frakende en borger et fleksjob på grund af manglende arbejdsindsats eller andre forhold, som ikke skyldes borgeren selv. Betalingen til arbejdsgiveren kan stadig nedsættes eller helt ophøre, hvis borgeren ikke arbejder tilstrækkeligt, men der er nu krav om, at kommunen skal tilbyde hjælp og støtte til borgeren for at sikre, at borgeren kan opretholde sit fleksjob.

Denne ændring i reglerne for frakendelse af fleksjob i den nye fleksjobordning kan blandt andet dokumenteres i flere kilder, herunder:

1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev ændret i 2013 for at indføre den nye fleksjobordning. Heri kan man se, at det ikke længere er muligt for kommunen at frakende en borger et fleksjob på grund af manglende arbejdsindsats eller andre forhold, som ikke skyldes borgeren selv. Ændringen i reglerne for frakendelse af fleksjob i den nye fleksjobordning kan dokumenteres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændringen fremgår af § 56, stk. 1, hvori det står, at “kommunen kan ikke ophøre med at yde tilskud til løn og driftsudgifter for en person, der er ansat i fleksjob, medmindre den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at være berettiget til fleksjob.”
2. Beskæftigelsesministeriets vejledning om fleksjob, som er en officiel vejledning til kommunerne om reglerne for fleksjob. Heri kan man læse, at kommunen ikke kan frakende en borger et fleksjob på grund af manglende arbejdsindsats eller andre forhold, som ikke skyldes borgeren selv, medmindre borgeren har modtaget den nødvendige hjælp og støtte fra kommunen til at opretholde sit fleksjob. Beskæftigelsesministeriets vejledning om fleksjob kan dokumentere, at kommunen ikke kan frakende en borger et fleksjob på grund af manglende arbejdsindsats eller andre forhold, som ikke skyldes borgeren selv, medmindre borgeren har modtaget den nødvendige hjælp og støtte fra kommunen til at opretholde sit fleksjob. Dette fremgår af vejledningens afsnit 6.5, stk. 3, hvori det står, at “hvis borgeren ikke længere er i stand til at arbejde i fleksjobbet, og dette skyldes forhold, der ikke kan henføres til borgeren selv, kan kommunen kun ophøre med tilskuddet, hvis borgeren trods hjælp og støtte fra kommunen ikke er i stand til at opretholde sit fleksjob.”

Ankestyrelsen der afgør klager, koordinerer praksis og laver undersøgelser om udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet har tidligere behandlet flere klagesager om frakendelse af fleksjob og fleksløntilskud, hvor kommunen har konstateret, at borgeren aldrig har været i målgruppen for fleksjob. Ankestyrelsen har i nogle tilfælde været nødt til at hjemvise sagen til fornyet behandling, da kommunens afgørelse har været ugyldig.

Hvilke borgere er i målgruppen for fleksjob?

Målgruppen for fleksjob er borgere, som på grund af en varig og betydelig nedsat arbejdsevne ikke kan varetage almindeligt arbejde på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Dette kan skyldes en fysisk eller psykisk sygdom, en skade eller en medfødt lidelse. Målgruppen kan også omfatte borgere, som på grund af alder eller andre årsager har nedsat arbejdsevne og derfor har brug for særlig tilrettelagt arbejde – se §LAB § 2, stk. 1, nr. 3, hvor det fremgår, at personer med nedsat arbejdsevne kan tilbydes fleksjob.

Derudover er målgruppen nærmere defineret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 67, stk. 1, hvor det beskrives, at der kan ydes støtte til personer med nedsat arbejdsevne, herunder personer med handicap eller varige psykiske lidelser, som har behov for særlig tilrettelagt beskæftigelse.

Endvidere beskrives målgruppen i lov om social service, § 83, stk. 1, hvor det fremgår, at kommunen har pligt til at tilbyde beskæftigelsestilbud til personer med nedsat arbejdsevne, herunder personer med handicap eller varige psykiske lidelser, som har behov for særlig tilrettelagt beskæftigelse.

Hvilke faldgruber kan en kommune have både ved etablering og frakendelse af en fleksjob visitation?

Når en kommune konstaterer, at borgeren ikke er i målgruppen for fleksjob – og heller ikke var det ved den oprindelige bevilling af fleksjobbet. Herunder viser vi med kilde fra Ankestyrelsen to klagesager samt deres opfølgende konklussion

[otw_shortcode_info_box border_type=”bordered” border_color_class=”otw-blue-border” border_style=”bordered” shadow=”shadow-outer”]I klagesag 1 har kommunen anvendt reglerne forkert, som har medført, at borgeren er blevet betragtet som omfattet af målgruppen for fleksjob uden reelt at opfylde betingelserne. Ved vurdering af arbejdsevnen indgår antallet af arbejdstimer og arbejdspræstationen, og vurderingen skal ses i lyset af, at fleksløntilskuddet ikke kan udgøre mindre end halvdelen. Borgeren har således en arbejdsevne, der ligger ud over målgruppen for fleksjob, og borgeren er derfor uberettiget og ulovhjemlet blevet bevilget fleksjob og fleksløntilskud. I klagesag 2 har borgeren fortiet/afgivet urigtige oplysninger om sin arbejdsevne, som har medført, at borgeren, uden reelt at opfylde betingelserne, er blevet betragtet som omfattet af personkredsen. Borgeren er dermed også uberettiget og ulovhjemlet blevet bevilget fleksjob og fleksløntilskud.[/otw_shortcode_info_box]

Ny afgørelse om at den tidligere tilkendelse af fleksjob var en ugyldig afgørelse

Hvis kommunen i sin opfølgning på fleksjobbet konstaterer, at borgeren aldrig har været i målgruppen for fleksjob, er kommunens tidligere afgørelse om tilkendelse af fleksjob uden hjemmel og dermed ugyldig. Det skyldes, at kommunen ved den oprindelige tilkendelse af fleksjobbet har foretaget en forkert vurdering. Den forkerte vurdering kan opstå enten som følge af en retsvildfarelse som i klagesag 1 eller på baggrund af forkerte oplysninger som i klagesag 2.

Kommunen skal derfor træffe afgørelse om, at kommunens oprindelige tilkendelse af fleksjob og fleksløntilskud er uden hjemmel og dermed ugyldig. Kilde: Ankestyrelsen

[otw_shortcode_info_box border_type=”bordered” border_color_class=”otw-blue-border” border_style=”bordered” shadow=”shadow-outer”]Ændrede forhold:  Der er i begge eksempler i artiklen tale om, at afgørelsen helt fra begyndelsen var forkert, fordi der ikke var grundlag i lovgivningen til at bevilge fleksjobbet. Det vil sige, at den oprindelige tilkendelse var ugyldig. Der kan også være tale om situationer, hvor den oprindelige tilkendelse sådan set var gyldig, men hvor kommunen efterfølgende får nye væsentlige oplysninger om borgerens arbejdsevne, som betyder, at borgeren ikke længere er i målgruppen for fleksjobbet Denne situation er ikke omtalt i artiklen. Kommunen er efter loven forpligtet til at følge op på, om borgeren fortsat er i målgruppen for fleksjobbet. [/otw_shortcode_info_box]

Når det i den nye afgørelse er fastslået – og begrundet – at den oprindelige afgørelse var ugyldig, skal kommunen tage stilling til, hvilken konsekvens (retsvirkning) det vil få for borgeren i forhold til tre ting:

Tre konsekvenser kommunen efterfølgende tager stilling til

• Hvad skal der ske med selve tilkendelsen af fleksjobbet – og fra hvornår?
• Hvad skal der ske med det fleksløntilskud, der allerede er udbetalt?
• Hvad skal der ske med det løbende fleksløntilskud – og fra hvornår?

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem: Fleksjobber Netværket, med kildeangivelse fra og brug af materiale fra Ankestyrelsen samt #flexy som er Fleksjobber Netværkets kunstige intilligens chatBot