BLOG: Et eksempel på hvad vej fleksjob går

12 timer hver uge producerer Gert Larsen ben til hæve-sænke-borde. Med kronisk hovedpine og slidgigt i nakke og skuldre er det lige, hvad han kan holde til. Men det er ikke det bedste ved hans fleksjob. Det er, at han samtidig er med til at hjælpe unge ledige i gang med job og uddannelse.

Men nu har Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune vedtaget en ny strategi for at få ledige i job, og derfor står Bygningsrenovering, hvor Gert Larsen arbejder, til at blive lukket. 

– Det er et fantastisk job. Det er meget givende, fordi jeg kan se resultater med de unge mennesker. Nogle starter med at komme én time om ugen, og det er en lang proces, men vi motiverer dem til at komme i gang, og mange ender med at kunne arbejde 37 timer i et helt normalt job. Det er det, vi kan, og vi er rigtig dygtige til det, siger Gert Larsen.

Derfor forstår han ikke, hvorfor kommunen vælger at lukke Bygningsrenovering og to andre aktiveringsprojekter.

– Jeg havde slet ikke set det her komme, og det er skræmmende, for jeg har meget svært ved at vurdere, hvordan jeg kommer til at stå, siger Gert Larsen.

 Siden Gert Larsen i sidste uge fik at vide, at Bygningsrenovering stod til at blive lukket, har han spekuleret over, hvordan han skal finde et nyt fleksjob.

– Jeg har ikke fået noget at vide om, hvad kommunen vil gøre for os fleksjobbere. De siger bare, at de vil gøre, hvad de kan for at få os videre inden for det kommunale, fortæller Gert Larsen.

“Men ud over de 165 fleksjobbere, der mister deres job, hvis Odense Byråd vælger at gennemføre beslutningen fra Beskæftigelses- og Socialudvalget om at lukke Bygningsrenovering, Pensionistservice og Flådestyring, er der ledige fleksjobbere i kommunen i forvejen.

– Jeg er jo bare én blandt rigtig mange, de nu skal finde et nyt fleksjob til. Det virker lidt urealistisk, så jeg må nok selv ud og finde mig et fleksjob i en privat virksomhed, siger Gert Larsen.

Han tror dog ikke, at han står særligt godt i konkurrencen med de andre ledige fleksjobbere.

– Jeg ser ikke mig selv som den, der har mest at give af rent fysisk ude på arbejdspladsen, så jeg får nok rigtig svært ved at finde et fleksjob et andet sted, siger han.

Kan miste 6.000 kr. om måneden

Hvis Gert Larsen ikke har held med at finde et nyt fleksjob, kommer han til at miste omkring 6.000 kroner om måneden før skat. I dag tjener han cirka 22.000 kroner om måneden før skat i fleksydelse.

Mister han sit fleksjob, kommer han over på ledighedsydelse, som svarer til 89 procent af den højeste dagpengesats, altså omkring 16.000 kroner om måneden før skat.

– Mig og min kone skal nok overleve, for hun har arbejde, og vi sidder heldigvis ikke så dyrt. Men det er da de penge, vi kunne have det lidt rart for, siger Gert Larsen, som peger på, at nogle af hans kolleger vil få en endnu lavere ledighedsydelse.

Det værste er, at selvom Gert Larsen skulle finde sig et nyt fleksjob, så kommer han over på den nye fleksjobordning, og det kommer til at koste ham omkring 2.000 kroner om måneden i pensionsopsparing.

– I dag får jeg indbetalt pension for 37 timers arbejde, men på den nye ordning vil jeg kun få pension for de 12 timer, jeg arbejder hver uge. Så det her kan blive omkostningsfuldt for mig, siger han.

Når man læser denne artikel kommer jeg til at tænke på mange ting bl.a.

¨Hvorfor er det lige Gert Larsen der bliver fyret?

Hviorfor er det Gert Larsen der bliver fyret først er, er det fordi at han er for krævende at have ansat I virksomheden, er der for mange skånehensyn der skal tages?

Den store økonomiske nedgang Gert Larsen oplever, samt det psykiske pres samt tilstand han er I. Man ser aldrig på en fleksjobber som helhed, men desværre kun arbejdsmæssigt, samt output og profit

 Hvorfor er det altid flekjobberne der bliver fyret først?

Uanset om vi snakker ny eller gammel fleksjobsordning så er det de samme udfordringer stadig. Gammel fleksjobsordning fik virksomheden tilskud for de ikke effective timer, I forhold til nu hvor tilskuddet ikke følger virksomheden men fleksjobberen. Det er blevet endnu sværere at få et fleksjob I dag end tidligere. Fastholdelse lige sådan, hvis man også kommer I job ligger de tog svinger på en periode mellen 3 til 12 måneder.

Meningen med den nye fleksjobs reform fra 2013, var at det skulle blive lettere at få et fleksjob, men tvært imod det blevet sværere samt dårlige vilkår for fleksjobberen med hensyn til løn og skånehensyn.

Derfor er det vigtigt at vi står sammen I Fleksjobber Netværket og andre tiltag som arbejder for denne sag, så nytter ikke noget at vi gemmer os I vores egen lille verden, hvis vi vil ændre på vores situation og vilkår, for os selv og andre I samme situation

Forfatter
Hafaz Shae