En fleks tillægs-aftale kan bruges til forventningsafstemning mellem arbejdsgiver og den fleksjobansatte. Brug tillægsaftalen før og under en fleksjobansættelse for at sikre klare aftaler og løbende fokus på udvikling i ansættelsen. Brug tillægsaftalen før og under en fleksjobansættelse for at sikre en klar forventningsafstemning samt skriftlige aftaler og løbende fokus på udvikling i ansættelsen. Aftalen kan tjene som værktøj for at sikre et smidigt forløb for både arbejdsgiver og for medarbejderen i fleksjob. Arket er frivilligt at anvende.
Aftalen er delt op i
- Opgaver og arbejdstid
- Hvor mange timer er den ansatte på arbejdspladsen?
- Hvor mange timer får den ansatte løn for (effektiv arbejdstid)?
- Kontaktperson og hjælp
- Hvem er kontaktperson for den ansatte på arbejdspladsen?
- Hvem er kontaktperson i kommunen vedrørende den fleksjobansatte, såfremt virksomheden har brug for hjælp og vejledning?
- Har den ansatte brug for hjælp og støtte fra arbejdspladsen til at udføre opgaver? (fx indretning af arbejdspladsen, pauser mv.).
- Har den ansatte brug for hjælp fra jobcentret/kommunen for at kunne udføre sine arbejdsopgaver? (fx mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv.)
- Udvikling og opfølgning
- Hvilke mål er der for evt. at øge arbejdstiden og/eller ændre arbejdsopgaverne
- Er der aftalt, hvilke arbejdsopgaver fleksjobberen gerne vil arbejde henimod at kunne udføre?
- Har I overvejet at få en virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobansættelsen for at afprøve / få erfaring med nye arbejdsopgaver?
- Hvornår og hvor ofte holdes der opfølgningssamtaler?
Dertil følger der et særskilt Opfølgnings -ark. Brug et print eller en kopi af dette ark hver gang I holder opfølgningssamtaler. Dermed kan I holde styr på, hvad I har aftalt og hvornår. Orientér jobcenteret ved større ændringer i fx arbejdsopgaver eller timetal.
- Spørgsmål til opfølgsnigssamtalen
- Hvordan går det med at løse opgaverne?
- Skal der ske ændringer i opgaverne?
- Er der behov for at justere i arbejdstiden?
- Er der behov for (yderligere) hjælp og støtte til at udføre opgaverne? Hvis ja, hvilken?
- Er der behov for at inddrage jobcenteret?
- Dato for evt. næste opfølgningssamtale
Du finder skemaet via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.