Evaluering af Førtids- og Fleksjobreformen

Evaluering af Førtids- og Fleksjobreformen

Kære Mattias Tesfaye

Det er kommet mig for øre, at I over de næste uger vil foretage en revidering af Førtids- og Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Derfor tillader jeg mig at give et besyv med idet, jeg er en af dem, som det handler om, nemlig en fleksjobber. Jeg skriver denne mail, da jeg vil vise jer på Borgen konsekvenserne af den lovgivning, som I vedtager for os Fleskjobbere.

Kort om mig: Jeg er en kvinde på 48 og fleksjobber bl.a. grundet stress og rystende hænder (nervesygdom arvet fra min far) – pt i job. Så lyder alt til at være i skønneste orden, men det er det ikke. Med Fleksjobreformen er jeg blevet en social klient på Jobcenteret pga. mine udfordringer. Rent jobmæssigt føler jeg mig som en ludo brik. På min arbejdsplads har jeg kun tidsbegrænsede kontrakter. Jeg begyndte april 2015.  Det betyder, at jeg ikke kan planlægge økonomien f.eks. 1 år ud i fremtiden. Pt. løber min kontrakt til 1. februar 2017.

Jeg synes heller ikke, at det er ok, at man ikke får fuld pension, ferie og løn som under Gammel Ordning. Ting bliver ikke billigere af, at jeg er fleksjobber – heller ikke ude i fremtiden, når jeg skal pensioneres. Jeg skal også betale både A og B skat. Det er da diskriminerende i forhold til en rask lønmodtager. Lige ledes har jeg stadig rigtig svært ved at forstå det retfærdige i, at 97% af fleksjobberne skal betale for at 3%!!!! får såkaldt ”høje” lønninger på et givent område, der er mindstelønnen på et givent område. Jeg er selv kontoransat, og efter reformen har mister jeg kr. 3000 hver måned netto.

Som alle andre har jeg også en drøm om, hvad jeg VIRKELIG gerne vil lave rent jobmæssig. Min er at blive selvstændig som bierhverv og have en internetforretning. Jeg er forhandler hos det firma, der fremstiller produkterne, som jeg gerne vil forhandle, for at få rabatten. I skrivende stund, opererer firmaet i ca. 90 lande. Nu vil jeg bare gerne i gang med forretningsdelen (Jeg har alt klar til at kunne gå i gang. Jeg skal bare have lov). Det er en drøm jeg har haft i mange år. Problemet er bare, at det kan/må jeg ikke som reglerne er nu, hvilket jeg finder totalt tåbeligt og urimeligt, og jeg nægter simpelthen at give op og jeg kæmper videre for, at det skal blive muligt og for at I på Christiansborg skal se, hvor tåbeligt det der er.  Går jeg i gang med min forretning nu som bierhverv, vil jeg blive modregnet krone for krone i mit tilskud. Laver jeg derimod min forretning i en andens navn og CVR nummer, ja så kan jeg godt.

Nu er det bare sådan, at jeg ikke har en kæreste/mand eller anden familie, hvis navn jeg kan bruge, og et og andet sted, så vil jeg gerne lave min forretning på reel vis og betale min skat osv. Jeg kender flere fleksjobbere, der har brugt ovennævnte ”kærestefinte” for at komme i gang med egen forretning/(hobby)virksomhed, der alle for øvrigt kører rigtigt godt, ligesom jeg kender til flere, der også gerne vil i gang på deltid, men hvor lovgivningen spænder ben, som det er tilfældet med mig. Jeg er bl.a. blevet kontaktet af en anden fleksjobber. Hun havde taget en 4 årig uddannelse som psykoterapeut og hun havde selv betalt kr. 250.000 for den. Hun ville rigtig gerne skabe sig en god tilværelse og arbejde det, hun nu kan med klienter, men ligesom i mit tilfælde, ja så vil hun blive modregnet i tilskud for det. Det er da helt hen i vejret

Det ville da være solstrålehistorier, og win/win situationer for alle, hvis man, godt nok med hjælp, kunne få lov til at skabe sit eget og især når der nu er mangel på fleksjobs – også selv om man har nogle udfordringer af den ene eller anden art at slås med frem for at blive hevet igennem diverse praktikker, ressourceforløb mm., og især når man har noget selv, som man gerne vil i gang med…

Da jeg fremlagde mine ideer/drømme for min sagsbehandler på jobcentret, lignede han en kat, der havde fået fløde. Så kiggede jeg på lovgivningen og satte mig ned med stort suk. Nårh, nej jeg må ikke lave tænke selv og være kreativ… Jeg har også snakket med menige partisoldater fra forligskredsen omkring fleksjobreformen og folk med egne virksomheder og fremlagt mine ideer. De synes alle, det er strålende ideer, og så bliver vi enige om, at den lovgivning er skruet helt skævt sammen. Det er bl.a. derfor, at jeg nu skriver til bl.a. dig for at gøre opmærksom på, hvor tåbeligt lovgivningen er skruet sammen.

Det er mig totalt uforståeligt og dybt diskriminerende i forhold til raske, at man som fleksjobber ikke kan/må lave sin egen (hobby)virksomhed som bierhverv og evt. sideløbende m et alm. fleksjob, som der jo i forvejen er mangel på. Hvor meget man kan lave i sin lille virksomhed, ja det regulerer jo sig selv i og med man jo netop er fleksjobber og ikke har så mange kræfter/meget overskud. Selvfølgelig skal man ikke som fleksjobber kunne drive fx et landbrug, der kræver rigtig mange ressourcer, men jeg kan ikke se problemet i, at man udnytter nutidens teknologi og laver en form for netbaseret virksomhed. Man kan meget ved hjælp af en net forbindelse. For eget vedkommende kunne jeg godt have en hjemmeside og/eller have en pc eller 2 stående ved spisebordet som jeg arbejdede med og så tog penge for det. På sigt kunne det jo også være, at jeg ligefrem kunne arbejde mig ud af fleksjobsystemet og også ansætte nogen, hvis jeg fik mere travlt end jeg selv havde overskud til.

Selvfølgelig skal man ikke kunne få både penge fra staten som sådan og så drive virksomhed. Man kunne jo lave reglerne sådan, at man skulle kunne have en indtægt op til samme grænse som når man skal til at betale moms før der trækkes i tilskud. Så er man i gang og har fået prøvet vingerne af om det holdt. Herefter kunne man jo drosle ned i tilskuddet efter samme princip som i SU systemet m unge der bor hjemme og hvor SU’en er afhængig af forældrenes indtægt.

Man kunne jo så også hjælpe folk i gang ved at man tilbød microlån til folk med iværksætterdrømme som mig, og som måske ikke lige har den fornødne kapital. Det ville måske også på sigt skabe flere arbejdspladser til Danmark.

Tit og ofte hører man, at der mangler iværksættere i Danmark. Man laver endda fag på div. skoler, hvor man underviser i iværksætteri.  Hvorfor lader man så ikke fleksjobbere, kontanthjælpsmodtagere, ledige og andre på en form for offentlig forsørgelse få muligheden for at vise deres værd? Det kunne jo være, at de ville kunne arbejde sig ud af systemet på sigt og måske lave det til noget stort. Det ville også få livskvaliteten til at stige.  Prøv at se på et land som Dubai. For 10 år siden var landet et fiskerleje hvor hvorfra man tog ud og fiskede perler. Landet er bygget op i kanonfart pga. netop iværksætteri. Nej, jeg ved godt, at vi ikke har oliepenge her, men vi kan godt bruge deres positive syn på iværksætteri og tankegang i øvrigt til noget. Deres leder opfordrer til iværksætteri og kreativitet. Her til lands lægger men folk med gode ideer og værksætter drømme i lovmæssige lænker. Det er som om man tænker: Tillid er godt – kontrol er bedre…

Jeg har en veninde på Bornholm, der netop er blevet bedt om at lukke sin internetforretning – hvis hun ville have støtte (jeg ved ikke, hvilken form for ydelse hun får). Det måtte hun jo så, da der var nogen faste udgifter, der skulle betales… Der er virkelig behov for, at man tænker ud af boksen, og for at man hjælper folk i gang og videre i stedet for at placere dem for en form på støtte og lovmæssige forhindringer i vejen for, at de kommer til at udfolde deres kreativitet.

Tak fordi du tog tid til at læse min mail. For mig er det her virkelig hjerteblod og det, som jeg brænder for. Håber, at I inde på Borgen vil tage det til efterretning og allerhelst få ændret lovene så jeg og mange andre kan leve vores drømme ud.

PS: Hvis du giver en kop te, kommer jeg gerne forbi for at uddybe mine synspunkter


Svar fra Mattias Tesfaye

Derudover varsler hun en gennemgang af blandt andet førtidspensions og fleksjobreformen.
Vh Mattias Tesfaye
Forfatter
ANNONYM
Print Friendly, PDF & Email