Den virksomhedsrettede indsats

Værktøjskassen i jobcenteret indeholder remedier til mange af de opgaver man som jobcenter medarbejder har brug for, i ønsket om at hjælpe en borger i beskæftigelse til et fleksjob.

Vi har i denne artikel beskrevet nogle af de værktøjer der kan hjælpe dig, med at komme tættere på en fleksjobaftale for den enkelte borger, og i et vist omfang bruges som læringsmiddel til grupper af ledige fleksjobbere.


Den virksomhedsrettede indsats

Den virksomhedsrettede indsats handler i ordets egentligste forstand om at skabe kontakt til virksomheder, i lokal/nær-området, inden for kommunens grænser, og har til formål at have et levedygtigt samarbejde mellem jordrenterne og erhvervslivet. Formålet med indsatsen om samarbejdede er at, virksomheder kan gøre brug af de tjenester og ydelser som jordrenterne tilbyder. Herunder nogle af de mest åbenlyse muligheder.

Fleksjobberens rolle i den virksomhedsrettede indsats

Der er en årsag til at en borger er blevet visiteret  til fleksjob – ifølge STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) – se link –  er fleksjob er tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Den nedsatte arbejdsevne kan variere i typen fra borger til borger, være af social, psykisk og eller fysisk karakter. Den virksomhedsrettede indsats bør være individuel af selvsamme årsager.

Du kan læse mere på Retsinformation om reglerne om fleksjob her:

Mindset, vilje og kompetencer

Her mangler der sikkert flere aspekter – arbejdsgivere ønsker ansatte der løser problemer, ikke skaber dem, og med det ry (i større eller mindre grad) som fleksjobbere kan opleve i samfundet, så er det vigtigt at have fokus på disse tre essentielle punkter. Føj selv til eller træk fra efter behov. Kun du ved hvad der bedst for din borger, da det er dig der kender denne bedst. Alle tre punkter kan smedes sammen og har klare berøringsflader til hinanden. Udover disse punkter er opdatering af CV naturligvis også en klar fordel.

Mindset – (se link) Oversat fra engelskI beslutningsteori og generel systemteori er et tankesæt et sæt antagelser, metoder eller forestillinger indeholdt af en eller flere mennesker eller grupper af mennesker. Et tankesæt kan også ses som opstået ud fra en persons verdenssyn eller livssyn. Man kan beskrive mindset som, som måde man til dagligt vurderer omverden på, negativt eller positivt. Altså er personlig udvikling en forudsætning for at kunne artbejde med sit livssyn/mindset. Det kan være svært, rigtig svært, og der er ingen der kan fortælle hvad det rigtige mindset er for andre. Men i en jobsituation kan det forkerte mindset gøre forskellen for, om du kulturmæssigt passer ind på en arbejdsplads.

Vile -(se link) er drivkraften i bevidstheden der tilskynder én til at tage beslutninger og føre dem ud i livet, evt. på trods af modstand fra omgivelserne eller usikkerhed eller manglende evner hos én selv.  Som mennesker har vi den fri vilje til selv at tage vore egne beslutninger. Alle handlinger han en konsekvens, og i søgningen efter job har det også konsekvenser at følge sin egen vilje. Derfor må det være i jobcenterets interesse at hjælpe fleksjobberen til at forså hvad handlinger kan føre til hvis der er manglende vilje til at indgå i et fleksjob, eller i forløb der kan føre til et fleksjob.

Igen er det individuelle indsats vigtig, da alle fleksjobbere er lige så forskellige som alle andre. Som det foregående punkt mindset, er vilje  et lige så vigtigt aspekt. Viljen til at tage imod en udfordring kan gøre at fleksjobberen tilnærmer sig et fleksjob, og indlærer nye kompetencer, som igen kan være ,medvirkende til succes. En opfordring til jobcenteret er at hjælpe og påskønne indsatser der hjælper fleksjobberen til succes.

Kompetencer -Bemyndigelse til at gøre bestemte ting er nærmest en forudsætning på arbejdsmarkedet. Hvis man er godkendt til et fleksjob, kan man få tilbud om vejledning og opkvalificering, som går ud på at afprøve ens rådighed i forhold til arbejdsmarkedet. Denne mulighed omfatter ikke ordinære uddannelsesforløb. Formålet med opkvalificering og vejledning er at afdække eller udvikle den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så han eller hun nemmere kan få et job.

Måder opkvalificering kan foregå på er eksempelvis via ordningen virksomhedspraktik -som du kan læse mere om her (se link) på Fleksjobber Netværkets sider. Formålet med virksomhedspraktik er at afklare og udvikle den lediges kompetencer og jobmål og bringe den ledige tættere på job eller uddannelse.ifølge STAR. (se link).

Fleksjobberen har til alle tider ret til at påvirke denne process, og jobcenteret har alle muligheder for at bidrage til denne process.

Opsøgende kontakt via telefon (Se mere om kold kanvas her)

Metoden at tage fat i virksomheder via telefonen kan virke skræmmende, men en dialog mellem to mennesker er ofte den nemmeste og mest direkte facon til at skabe en dialog. Samtidig er det ligeledes lettere at få istandsat en mødeaftale, hvor jobcenteret kan få mulighed for at promovere sine ydelser og tjenester over for en virksomhed, og konkret tale om hvilke stillingstyper og muligheder der måtte være i den enkelte virksomhed. Direkte “salg” af en fleksjobber er også en mulighed.

Den opsøgende virksomhedskontakt kan ske af medarbejdere fra jobcenteret, der ofte selv kommer fra stillinger i det private erhvervsliv, og måske ovenikøbet har siddet med opsøgende salg. Det eneste man kan få udover en accept, er et nej.

Eksterne samarbejdsparter findes der flere af på området, som tilbyder skræddersyede løsninger – og nogen arbejder decideret med mødebooking via telefon, og andre tilbyder træning på området. Begge løsninger kan anvendes i arbejdet med den enkelte borger, men også til grupper af fleksjobbere. Hvis man er godkendt til et fleksjob, kan man få tilbud om vejledning og opkvalificering, som går ud på at afprøve ens rådighed i forhold til arbejdsmarkedet. Denne mulighed omfatter ikke ordinære uddannelsesforløb.jf. STAR (se link)

Andre værktøjer (i punktform)
  • Tvær-kollegiale samarbejder, med andre jobcentre i området – hvor der kan inviteres repræsentanter fra erhvervslivet og eller dets organisationer, til eksempelvis foredrag, netværk, og idéudveksling.
  • Jobcentermedarbejderens eget virksomhedsnetværk, måske fra LinkedIn og tidligere arbejdspladser.
  • Brug af anden aktør, både målrettet fleksjobbere og andre grupper.
  • Lokale, kommunale jobmesser – hvor udvalgte arbejdsgivere er til stede.